Genudsætning af fisk

I flere vandløb er der fiskearter, der ikke må hjemtages af lystfiskerne, og for mange fiskearter er der mindstemål og fredningstider. Derfor kan vi alle komme ud for at skulle genudsætte en fisk. Bliver det gjort på den rigtige måde, er der en stor chance for, at den overlever.  

Af Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund

En fisk, der fanges og berøres af en lystfisker, kan tage skade. Den kan for eksempel få skader på slimlaget, miste skæl, få krogningsskader og – hvis det er koldt – frostskader på øjnene. Den slags ydre skader kan ofte ses med det blotte øje og er derfor nemme at forholde sig til. Det gælder derimod ikke de indre – eller fysiologiske – skader, som fisken risikerer at få ved mødet med lystfiskeren. Men de indre påvirkninger er tit ligeså alvorlige som de ydre. En blank havørred, der fanges en varm sommerdag og udtrættes for længe, vil eksempelvis kun have en minimal chance for at overleve genudsætning. Her får du opskriften på, hvordan du undgår at skade fiskene unødigt.

Skader i munden
Det er i alles interesse, at genudsatte fisk overlever. I nogle tilfælde er det dog ikke muligt at redde fisken. Hvis den for eksempel bløder fra sår i gane, svælg eller gæller er der meget stor risiko for, at den forbløder og dør kort tid efter genudsætning. Ikke-blødende sår i munden på fisken som følge af krogning er derimod sjældent et problem. En tommelfingerregel er, at risikoen for at fisken skades af krogningen er mindre, jo længere ude i munden krogningen sker. Derfor skader levende agn generelt også fisken mere end kunstagn. Mange har sikker oplevet, at fisk, der er fanget på orm, kan være kroget helt nede i svælget. Muligheden for at fisken overlever er i sådan et tilfælde meget tæt på nul, hvis man prøver at tage krogen ud. Den eneste mulighed er at kappe linen så tæt på krogen som muligt, og så lade den blive siddende i fisken. I de fleste tilfælde kan fisken overleve, og krogen vil ruste og afstødes efter et stykke tid. Det er derfor vigtigt, at undlade brug af rustfrie kroge. Kroge uden modhager er ligeledes altid at foretrække, hvis fisk skal genudsættes. De er meget lettere at løsne og gør derfor langt mindre skade på fisken. 

Frostskader
Frostskader sker selvsagt om vinteren. Hvis fisken løftes ud af vandet i frostvejr, er der stor risiko for at hornhinderne fryser og ødelægges. Tag derfor aldrig en fisk, som skal genudsættes, ud af vandet når det er frostvejr – ligesom man bør være meget påpasselig med håndteringen af fiskene under vinterens elfiskeri efter moderfisk.

Slim og skæl
Skader på slim- og skællag kan give fisken problemer efter genudsætning. De øger risikoen for, at fisken pådrager sig infektioner som for eksempel svamp, der ofte ses på udlegede fisk. Samtidig er et intakt skællag afgørende for, at fisken kan regulere sin salt- og væskebalance. En fisk i saltvand med et skadet skællag vil miste vand til omgivelserne gennem den skadede hud, mens en fisk i ferskvand vil miste fysiologiske salte. Begge dele mindsker fiskens chance for at overleve. 
Forskel på arter
Der er stor forskel på, hvor hårdføre og robuste de enkelte arter er. De mest hårdføre er karpefisk – for eksempel skalle, brasen og karpe – og rovfisk som gedde, sandart og aborre. Forskning, lavet af Danmarks Fiskeriundersøgelser, bekræfter, at aborre, sandart og gedde er meget hårdføre over for fangst og håndtering. Fisk, som var mærket med blandt andet radiomærker, klarede efterfølgende at blive fanget og genudsat gentagne gange af lystfiskere, uden at fiskene tog skade. Karpefisk er også sejlivede. En tysk undersøgelse har vist, at karpefisk godt kan tåle at blive håndteret og siden opbevaret i keepnet. Nettet skal dog helst være et stort og rummeligt, knudeløst net. Hvis fiskene opbevares i et net med knuder, risikerer de at slim- og skællaget tager skade, hvilket gør dem mere sårbare. Derfor kan det anbefales, at man altid bruger knudeløse fangstnet, uanset hvilken art man fisker efter. I England og Skotland er fangstnet med knuder forbudt ved lov af samme årsag.


Blanke og små er mere følsomme
Nogle af de mest sårbare arter, som er interessante for lystfiskerne, er lakse- og sildefisk. Der er dog stor forskel på, hvor robust den enkelte art er i sine forskellige livsfaser. Blanke havørreder og laks er for eksempel mere følsomme over for berøring end farvede, gydemodne fisk. Det skyldes, at slimlaget er meget kraftigt og skællene faste hos de gydemodne fisk. Det kraftige slimlag og de faste skæl gør, at fiskene bedre kan modstå det mekanisk slid, som de udsætter sig selv for under gydningen. Derfor er de også mindre sårbare over for også vores berøring. Udlegede laksefisk er i øvrigt også meget hårdføre. Hvis de har overlevet gydningen og er begyndt at tage føde til sig, vil de – forudsat at de ikke er kroget for dybt – som regel overleve genudsætning. Sild, derimod, er et eksempel på en art, som ikke overlever genudsætning. De fleste, som har fanget sild, har set, hvordan de blanke skæl står som en sky omkring fisken, når den fightes. Og når man har renset den, er der løse skæl overalt. Generelt har små fisk af alle arter løsere skæl end store og tåler blandt andet derfor håndtering dårligere.


Svømmeblære
De fleste indre skader er svære at se med det blotte øje. En undtagelse er, hvis en fisk hurtigt trækkes op fra dybet. På grund af det pludselige trykfald, som fisken ikke kan nå at udligne, kan svømmeblæren nærmest presse mavesækken ud af munden på den De færreste er næppe i tvivl om, at sådan en fisk ikke overlever genudsætning, men selv om skaden ikke er synlig, kan svømmeblæren alligevel være punkteret og genudsætning forgæves. Og den slags skader opstår ikke kun på de store dybder. Selv fisk, der fanges på beskedne vanddybder – faktisk skal der ikke mere end 4 - 5 meters dybde til – og hurtigt trækkes op, kan også få problemer med svømmeblæren. Hvis svømmeblæren har taget skade, vil den genudsatte fisk have svært ved at svømme tilbage i dybet. Men selv om det skulle lykkes fisken at vende tilbage til det dybe vand, er der stadig en risiko for, at svømmeblæren har taget skade.


Stressede fisk
De fleste af os har efter fysisk udfoldelse oplevet, at ben eller arme ”syrer til”. Først efter en pause er det atter muligt at yde en ny fysisk indsats. Fisk kan også syre til, og i hvor høj grad, det sker, kan undersøges ved at måle værdier for forskellige parametre i blod og muskler. Hvis værdierne ikke ligger på et normalt niveau, siger man, at fisken er fysisk stresset. Stress medfører blandt andet et forhøjet indhold af cortisol- og mælkesyre samt glukose. Desuden ændres blodets pH og fiskens saltbalance. En kroget fisk stresses, når den kæmper for sit liv for enden af linen, men også landing og håndtering er med til, at stofferne ophobes yderligere i fisken. Hvis fisken er meget stresset kan der faktisk gå næsten et døgn, før dens kropsfunktioner atter er normale, og i dette lange tidsrum er der stor risiko for, at fisken dør. Lystfiskerne kan gøre flere ting for at undgå at stresse fisken unødigt. En tommelfingerregel er, at fisken bliver mere stresset, jo længere tid den fightes og håndteres efter fangsten. Desuden stresses fisken betydeligt mindre, hvis den ikke på noget tidspunkt tages op af vandet. Krogen skal altså fjernes, mens fisken stadig er i vandet. Endnu en god grund til at bruge modhageløse kroge.


Temperatur er vigtig
En anden meget vigtig faktor, som lystfiskeren desværre dårligt kan gøre noget ved, er vandtemperaturen. Hovedreglen er, at fisk ved fangst stresses mere jo højere temperaturen er. Det betyder, at fiskens chance for overlevelse forringes ved høje vandtemperaturer. Der er dog stor forskel på, hvor meget temperaturen påvirker de forskellig arter. For eksempel stresses laksefisk ved lavere temperaturer end karpefisk. Ligesom der er forskel på de store og små fisks evne til at overleve håndtering, påvirker vandtemperaturen også de forskellige livsfaser og –typer af en art meget forskelligt. Udenlandske undersøgelser har vist, at laks og havørreder, som fanges og genudsættes ved en vandtemperatur højere end 18o C, har en meget lille chance for at overleve, mens overlevelsen hos bækørred ikke afhænger af, hvor varmt vandet er. Det er heldigvis sjældent, at vandet i vore vandløb bliver så varmt – måske lige bortset fra Gudenåen og andre vandløb, som løber gennem søer – og de samme undersøgelser viser helt klart, at laks og ørred alle overlever genudsætning i køligere vand.


Pas på ryggen
Fisk kan være temmelig skrøbelige og er for eksempel ikke skabt til at bære sin egen vægt oven over vandet. Derfor kan ryghvirvlerne let skades ved håndtering. Den klassiske måde at holde en fisk på ved fotografering inden genudsætning – nemlig i halen – er derfor ikke særlig smart. Det gælder selvfølgelig også for håndtering af moderfisk, der bruges i lystfiskernes avlsarbejde.

 

De 10 bud

Hvis man efterlever følgende råd, undgår man at stresse og skade fisken unødigt. Dermed har den en stor chance for at overleve genudsætning.

 

  • Fight fisken så hurtigt som muligt, da den herved stresses mindst muligt. Af samme årsag bør man ikke anvende for spinkel en line, da det øger fight- tiden.
  • Brug kun fangstnet, hvis det er absolut nødvendigt – og i givet fald et knudeløst.
  • Sørg for at hænderne er våde eller benyt våde bomuldshandsker, når fisken håndteres.
  • Løsn krogen med en krogløser og helst uden at løfte fisken op over vandet.
  • Brug kroge uden modhager. Modhagen kan klemmes ned mod krogskaftet med en tang. Brug ikke rustfrie kroge, da fisken har sværere ved at afstøde dem end kroge, som kan ruste.
  • Er fisken kroget i svælget eller gællerne og bløder den kraftigt fra krogsåret, bør den aflives, da chancen for at den kan overleve genudsætning er mikroskopisk. Bløder den ikke, klippes linen tæt ved krogen.
  • Undgå at presse på fiskens bug, da det kan skade dens indre organer.
  • Løft ikke fisken ud af vandet. Et billede af fisken kan eventuelt tages mens fisken er helt i overfladen, eller den kan løftes op et kort øjeblik, mens billedet tages. Løft den ikke op i halen.
  • I frostvejr bør man være specielt påpasselig med, at fisken ikke løftes ud af vandet, da den kan få skader på øjnene.
  • For laks og havørred gælder det, at de ikke bør genudsættes hvis vandtemperaturen er over 18o C. Der er nemlig en meget lille sandsynlighed for, at de kan overleve.