Oliefisk i Kolding Å

Af: Henrik Rosendahl Kristiansen

Der er sikkert mange som er bekendt med smørfisk, en olieholdig fisk til sommergrillen. Smørfisk importeres, men snart er det ikke længere nødvendigt. Hvis der gydes mere olie på vandene fra Kolding å varer det ikke længe inden der vil være rigeligt med smør- eller oliefisk i åen.Det konstaterede jeg selv om eftermiddagen torsdag 5 oktober på træ-broen nogle få meter opstrøms, hvor udløbskanalen fra Harte Værket mødet Kolding å´s rene vand.Mens min nevø Christian og jeg spadserede fra de parkerede cykler ved Plovfuren langs åen mod Harte Værket opfangede min næse en dunst af dieselolie. Jeg sagde ikke noget, men tænkte om drenge i pubertetsalderen kan slå en fjært af diesel. Imidlertid tog dieselhørmen til og da vi nåede tilløbsgrøften, hvor vi passerer en spang var jeg sikker på dieseldunsten var ægte. Luften var tyk af diesel. Det blev bekræftet da vi stod på træbroen og stirrede på den olieagtige hinde som et spøgelsesagtigt skær fra broen og helt på til værket. Selvom vi kun havde nogle få timer til at nyde fiskeriet besluttede jeg at handle. 

Min første tanke var at forstyrre formanden for Vandplejeudvalget, Preben Kaas, fordi jeg anså det var sandsynligt at Kolding Sportsfiskerforening allerede kendte til sagen. Preben´s kone gav mig gemalens direkte nummer på arbejdet. Preben var i fuld sving med arbejdet, men han oplyste at et opkald på alarmcentralen 112 vil være den rigtige fremgangsmåde.

Så jeg ringede 112 og oplyste om sagen. Vagthavende fik sig sporet ind på vores lokalitet og noterede mit mobilnummer såfremt det blev nødvendigt. Christian og jeg fortsatte vores fisketur på det nederste stykke af Kolding å før sammenløbet med kanalen fra Harteværket. Men få minutter efter hørte vi sirenerne og jeg antog, at udrykningen havde sammenhæng med oliesagen.

Ganske rigtigt. Brandinspektør Lars Hedegård ringede og oplyste, at de var i færd med at finde os. Jeg gav ham nogle retningslinier, hvorefter de kørte direkte til selve elværket. Jeg smed fiskegrejet og spadserede straks derop. Ved indkørslen til elværket holdt to røde brandbiler og nede ved elværket parkerede Brandinspektøren og endnu en af de røde brandbiler. Lars var allerede i fuld sving med at opklare, hvor oliedunsten stammede fra.

Da det stank af olie helt oppe ved værket måtte olien enten være sluppet ud højere oppe, dvs. i Harte-Dons-søerne og tilløb eller i selve Harte Værket, hvilket umiddelbart lød usandsynligt. Jeg fik en kort snak med Lars og fornemmede et stort engagement for at få stoppet olien. Efter nogle minutter var jeg nød til at gå tilbage til min nevø og fortsætte vores fisketur. På vejen tilbage mødte jeg Naturvejleder Jørgen Chemnitz som i en årrække har arbejdet med vandpleje i Kolding og omegn og en anden sportsfisker. Vi fik en snak om olien, hvorefter de fortsatte for at snakke med brandinspektøren. 

Christian og jeg havde et hug, men fangede intet. Imidlertid var det en begivenhedsrig dag, hvor der måtte handles med det samme for at afværge en olieforurening. Alternativet er, at folk kan sløse med olien og så er vi tilbage ved oliefisken igen. Kolding å er et af Danmarks absolut bedste og reneste fiskevande og derfor er det nødvendigt at anmelde forurening, selv om det går ud over dagens fiskeri.

Da jeg kom hjem ringede brandinspektøren og gav en kort rapport om sagen. De havde ikke fundet den primære kilde til forureningen, hvilket ærgrede ham fordi sløseri med olie vil føre til en politianmeldelse. Han oplyste, at myndighederne stadig arbejdede og at de har lagt to flydespærringer ud for at begrænse skaden af olien mest muligt. Lars oplyste også, at vores opkald på 112 var den korrekte fremgangsmåde og at vi var velkomne til at rette henvendelse en anden gang. 

Som privatperson har jeg stor respekt for brandinspektørens professionelle og handlekraftige håndtering af sagen, som viste at myndighederne ikke tolererer sløseri med olie og at det er strafbart at hælde olie i naturen. Det er betryggende, for det har taget rigtig mange år for Kolding Sportsfiskerforening og deres samarbejdspartnere (Vejle Amt, Kolding Kommune og Danmarks Fiskeriundersøgelser m.fl.) at skabe så god en vandkvalitet og vandløbskvalitet, at laksefiskene trives så godt i åen at de vender tilbage i tusindtal hvert år for at føre slægten videre.