Skotland sommer 2003

Af: Erik Hummelmose


At rejse er at leve, det ved enhver, som har prøvet det, og det er gode kendte ord, skrevet af digteren H C Andersen for mange år siden. I år blev det vores tur til at komme til Skotland, og hvilken oplevelse.

Vi lavede en familietur, primært, og så medbragte vi fiskestænger, både en-hånds og to-hånds. Så måtte vi se hvad som bød sig.

Vi kom til Edinburgh, midt i sommervarmen, og drog ellers herfra mod nord.

Turen var primært baseret på bed and breakfast (BB), for at komme ind på livet af befolkningen, og det lykkedes. Vi mødte kun varme og venlighed, til overflod. Vi overnattede i en lille by Metven som ligger nordvest for Perth, og fruen i huset her, havde familie i Charlestown of Aberlour. Også bare kaldet Aberlour. Ligger på bredden af River Spey. Inden vi fik set os omkring havde hun arrangeret overnatning i Aberlour, Og det var bare helt fint.

På vejen dertil kom vi forbi bl.a. CORRY og LOCH EARN, en sø hvor man kan fiske fra båd, og i øvrigt et smukt fuglereservat. På vejen herfra var vi omkring en fiskefarm, DRUMMOND, som bl.a leverer ca. 80 tons fisk årligt til laksefloder over hele Skotland.

Vi kørte langs floden Tay, og senere langs søen Loch Tay, og var omkring et lille CASTLE MENZIES, herefter Glen Lyon, en meget smuk dal, og kom derfra til ABERFELDY. Var også inde at se et whisky destilleri, men det smagte rædselsfuldt, skulle nok have valgt et andet mærke!.

Efter en overnatning i Pitlochry, kørte vi ned til et stort kraftværk, hvor der er etableret en opstemning, med en VIRKSOM laksetrappe ved floden Garry (også et fluenavn). Nord for byen gjorde vi et kort hold, og her var der også aktivitet med fluestængerne. Et sted vi ledte efter hedder The soldiers Leap, et sted over floden, hvor en engelsk soldat sprang 5,5 mtr for at undslippe sine forfølgere, i 1689. Herfra begyndte højlandet, og det var alligevel det smukkeste på hele turen.

Senere på dagen nåede vi til Grantown on Spey, og fik frokost i et smukt parkområde midt i byen. Det var dog utroligt alle de biler vi så med påmonterede fiskestænger!. Efter en lille bytur her fandt vi mod Charlestown of Aberlour, også bare kaldet Aberlour. Ligger på bredden af River Spey og man bare drømmer, men vi var nu i live, sikke en flod at kunne fiske i til daglig, man kunne ønske sig at flytte dertil. Jeg siger jer bare, så smukt og spændende.

Nå men i Skotland har man altså bestemt af stres og jag er af det onde, derfor holder mange fri onsdag, altså midt i ugen!, så er butikkerne bare lukkede, og de sælger heller ikke fiskekort. (Visse steder fisker man heller ikke om søndagen, eller går på jagt om søndagen, her ved River Spey sælges ikke fiskekort til lørdage). Så nul fiskekort i dag, må pænt vente til i morgen, og så tidlig op og op til fiskebutikken, som i øvrigt hedder J A J Munro, og ligger midt på hovedgade. Orvis fiskegrej koster i øvrigt ca ½ pris af derhjemme..

Bemærk der sælges 6 fiskekort pr dg., så først til mølle princippet.

I øvrigt får man god vejledning, men der loves ikke noget. Floden går desværre 2 – 3 fod under normal vandstand, og det er blevet varmere den sidste uges tid, så chancerne er små. En af de lokale, Sandy, svinger sin gamle fluekæp på 16 fod med en legende lethed, men han fanger heller ikke noget.  Har i sine unge år sejlet langfart, men siden han kom hjem har han ikke været nord for Invernes. Fungerer også som opsynsmand, og fiskekontrollør.

Det var en smuk oplevelse at fiske i Spey. Ikke noget at sige til at man var nødt til at opfinde Spey kastet i sin tid, her kan man ikke klare sig med et simpelt overhåndskast som hjemme ved bækken (Kolding å). Det er svært at fiske uden at kunne bruge en to hånds stang, og så med et ordentligt fremkast, så til næste gang må der en længere kæp til.

Floden løber som skrevet med 60 – 90 cm under daglig vande, og der blev ikke fanget noget overhovedet. Men små fluer, rigtigt små fluer, str. 10 og 12, måske 14. Fik en lille Brown Trout, på Peter Ross.

Forlod River Spey.

Så et Castle, som havde en helt vidunderlige have, ved Grantown on Spey, og kørte herfra mod Inverness, og passerede flere små smukke floder, kørte bl.a. langs River Moy, hvor der også var gang i fluestængerne. Kom til Inverness, og fandt et BB bag den gamle katedral, faktisk på vejen mod Loch Ness. Om efter middagen havde vi fat i ca 10 låste kirkedøre, og kørte så til Loch Ness., og så et uhyre. Derfra lidt mod syd til en gammel borgruin, URQUHART CASTLE. Om aftenen, aftentur langs River Ness, inde midt i byen, hvor der også fiskes laks. I øvrigt blæser det nu mere end det har gjort tidligere på turen.

Fra Inverness, mod vest, og senere langs floden CARRON. Videre mod SHEIDAGH, hvor vi fik lunch. Der var een butik i hele landsbyen, som ligger lige ud til vandet, faktisk Atlanterhavet, men godt beskyttet i en lille bugt. En lille bitte flække, med måske 50 huse, og en campingplads. Der var faktisk forbavsende mange campingpladser i Skotland, og mange campingvogne. Til tider virker det som om hvis der er en bar mark i nærheden, så er det en campingplads. Ikke noget med faciliteter af nogen art, kun en bar mark.

Herfra drog vi mod syd mod LOCHCAN, STRAMETERRY og så endelig en god vej igen, mod KYLE OF LOCHRISH. Vejene som vi kører på i Vestskotland, er for en stor dels vedkommende, single roads, dvs. en kørebane, og så masser af Passing places, dvs man stopper op og vente på hinanden, selvfølgelig samtidig med at man pænt hilser på hinanden, på alle, så når der til tider er kolonnekørsel, måske 10 eller 15 biler.

Vi er kommet over den ene smukke flod efter den anden, og ellers kørt langs floder, søer og små bjergbække oppe i højlandet, i et betagende landskab. Bjergene som vi nyder, er som dem vi tidligere har set bl.a.  på Island. Ikke voldsomme, men smukke, og afrundede, med en del bevoksning på siderne, og derfor ikke så golde som man ser i Alperne, eller i Vestnorge.

Var på vejen mod vest, inden i en meget smuk skov, hvor bl.a. Skotlands højeste træer vokser. Vi så et grantræ som er målt til at være 64 mtr. Så det skal man være en hel familie på 3 for at kunne se til toppen!

Vi boede som sagt privat, dvs. BB, og kom på den måde også ind på folk som vi mødte. Vi traf jo folk på deres hjemmebane, i deres eget hjem, som de havde åbnet for gæster. Alle som vi mødte fortalte hjerteligt og varmt om deres egn. Om hvad som var værd at se og opleve, og også stolt om deres SKOTLAND. Skotland er absolut ikke det samme som England, eller at forveksle med England. Skotland er Skotland, og de er stolte og glade herfor.

Til et BB høre primært et morgenmåltid, og det veksler en smule fra sted til sted, men består primært af : 2 spejlæg, 2 stegte tomater, 2 pølser, 2 stykker stegt bacon, og som garniture et stykke stegt fiskefilet. Herefter indtages kaffe, juice, samt div. toast m marmelade.

Var også en søndagstur til ISLE OF SKYE. En langstrakt ø, på vest kysten, hvor vi drog nordpå til en lille by PORTREE, hvor vi var i kirke. I næsten alle byer, uanset stor eller lille er der mindst 2 kirker, Den Skotske Kirke, og så Den Skotske Frikirke, men kender ikke forskellen på de to.

Afgang sydpå, mod  Fort Villiam, og til CALLANGER. Fandt byens tackelshop og fik fat i et fiskekort. Der er faktisk valgmulighed, enten river Teith, eller river Forth. Fik  fortalt at det gjaldt i 24 timer fra udstedelse, men viste det sig senere. Det var 24 timer fra kl. 00, hver dag!

Fiskede langs floden TIETH, og den ene store laks efter den anden sprang indenfor rækkevidde, men om de ville bide. Det kan du bide på at de ikke ville.

Fiskede til kl. 22, så var jeg bidt i stykker af myg, og jeg havde jo også næste dag at fiske i. Fik et enkelt hug, et lille forsigtigt nyk, det var alt. Skiftede ellers mellem adskillige fluer, alle i str. 10 og 12. Nu var sommeren også kommet hertil, omkring 25 C., og i øvrigt var der heller ikke meget vand i floden her, som var meget stillestående.

Nå men, begyndte næste dag med at fiske i byparken, med mega store laks springende omkring fluen. Ikke en ville noget alvorligt, men spændende var det alligevel.

Senere hen på dagen vendte jeg omkring fiskebutikken for at høre om andre muligheder for aftenens fiskeri, men her kunne man konstatere at jeg kun måtte fiske i går, så det var lige meget. NÅ men det var jo lidt surt med det fiskekort, for 2 timers fiskeri, men det var da godt at jeg fik fisket i morges. Det var gratis.

Altså lærte jeg, hvis der tilbydes fiskeri gående over midnat, få det skriftligt bekræftet af sælger, og få det skrevet på fiskekortet. I øvrigt kræves der ikke fiskelicens som herhjemme, kun fiskekort til pågældende fiskevand.

Som tidligere beskrevet var det jo en familietur, så derfor var det jo ikke kun fiskeri som var interessant, men også det historiske. Vi skulle se STERLING CASTLE. Det var en stor oplevelse da vi endelig fandt det. En kæmpe borg, både inde i og udefra. Et prægtigt syn. Et mægtigt bygningsværk, og meget imponerende. En udstilling viste noget af facetterne af en kasernes funktioner dengang. Bl.a. et kæmpe køkken, til alle. Flere store huse, som kunne rumme mange hundrede ad gangen.

Der var også en særudstilling, som viste nogle af de opgaver som kompagnierne med hjemsted her, havde haft.

Man havde deltaget i kampe i mange lande, bl.a. Sydafrika (Boer krigen), Krim krigen i beg. af 1900 tallet, Spanien, Korea, Indonesien, og i 1. og 2. verdenskrig, samt i Nordafrika.

I en enkelt krig havde man mistet 7000 mand. Selv om man har hørt det før, overraskes man alligevel over de mange lidelser krige har påført et selv et lille land som Skotland.

Vi kom senere til en lille sø som hedder Lake of Menteith, hvor der fiskes meget, og det kan kun anbefales evt. selv at prøve. Man køber kort, og lejer båd, med motor.

I søen ligger også en ø, som har stor historisk betydning, idet det var det kloster som Maria Stuart flygtede til for at undslippe Henrik den 8. mænd inden hun dog senere måtte flygte til Frankrig. Klostret hedder INCHMAHOME klostret. Der var kun en ruin tilbage, men meget fredfyldt, men det må også have været meget ensomt dengang, og isoleret. Herfra drog vi mod DOUNE, hvor ligger et CASTLE DOUNE, bygget i slutningen af 1300 tallet.  Ligger lige på kanten af River Teith., som flyder smukt forbi. Det kunne man godt lade sig friste af.

Dette var nogle oplevelser, sammendrag, betragtninger og en hyldest til vort skønne naboland, Skotland. Og må I så se at komme af sted, og helst med hele familien, det skylder vi den.

PS husk fiskegrejet.

 

 

Adresseliste:

Norlaggan, BB, 22 High Street, Aberlour, AB 38 9 QZ,

www.norlaggan.co.uk

Perthshire Rod and Gun, 3 Bank Street, Aberfeldy, Perthshire, PH15 2BD,

www.gamesport.co.uk

Norwood, BB, 12 South Church Street, Callander, Perthshire, FK17 8BN

Lismore, BB, 1 Rorrie Terrace, Methven by Perthshire, PH1 3PL

Lake of Menteith Fisheries “Ryeyards” Port of Menteith, Stirling FK8 3RA,

www.menteith-fisheries.co.uk

Tackleshop J A J Munro, 

www.monroe-of-speyside.co.uk.