31.10.2016 21:19 Alder: 1 year

Junior træf ved Jelssøerne


Søndag d. 30. oktober havde vi junior træf ved Jelssøerne. Det var meningen at Ribe, Jels og Kolding sportsfiskerforenings juniorer skulle mødes til en gedde dyst i Jelssøerne. Desværre kunne Ribe ikke samle deltagere så der var kun Jels og Kolding der deltog, men vi havde en rigtig god dag, vejret var godt. Jels bød på pølser og sodavand. De havde også skaffet en båd, med alt moderne udstyr, der på skift kunne tage drengene med ud på søen.

Desværre var udbyttet ikke så stort, dagens største gedde blev fanget af Robert fra Kolding, desværre har han rundet de 18 år, så han talte ikke med selv om det var en flot gedde han havde fanget. Kolding juniorerne kunne ikke rigtig få gang i heldet, så det var Jels der løb med de to præmier der var sat på højkant.

 

Venlig hilsen

Junior afdelingen

Niels S. Knudsen