24.12.2016 10:04 Alder: 243 days

Årets sidste tur


Årets sidste juniorer fisketur søndag d. 18.12-2016.

Vi mødtes ved storhytten kl. 09.00 og kørte ned til Soldaterbroen, det var gråvejr, men mildt efter årstiden.

Der var ikke den store gang i fiskene, der var enkelte der havde bid, men fik ikke landet fisken.

Mads fik dog landet en gedde på 69 cm og 1,9 kg. Kaare fik en lille en der blev genudsat.

Pludselig begyndte nogle af drengene at råbe og heppe på Niklas, han havde bid af en stor gedde og kæmpede med den, desværre slap den lige inden den kunne landes. Dem der så den, mente at den var mellem 90 cm. og 1 m. lang. Niklas og Lukas var enige om at mødes i løber af ugen, og jagte den igen.

Kaare havde pølser og Lukas havde et stykke kage med, som vi nød sammen med en sodavand, på den milde december dag.

 

Med venlig hilsen

Juniorerne

Niels S. Knudsen