05.03.2017 20:57 Alder: 110 days

Fed fisketur med juniorklubben


Søndag d. 19. feb. afholdt juniorklubben en geddetur i søerne. Vi besluttede os for at køre til Påby sø. Niels havde et par dage forinden været på patrulje og set gedder i overfladen.

Da vi ankom ved vest enden kl. 09:30, kastede vi os over fiskeriet med det samme. Thorbjørn lagde hårdt ud og fangede en gedde efter et kvarter. Vi fiskede søen igennem, jeg gik ovre på den modsatte sidde, mens de andre gik ved stien. Jeg vadede ud i lidt grøde og fiskede lidt der. Det begyndte at regne lidt efter, og jeg gik tilbage til de andre. Da jeg kom tilbage, stod de andre og fiskede med agnfisk, og Thorbjørn fangede nogle agnfisk, så vi kunne fiske. Allerede ti minutter efter jeg var kommet, fangede Michael en gedde. Derefter blev der fanget et par gedder. Jeg havde fået proppen ud at ligge, og da jeg skulle til at tage et nyt kast, tog en gedde min aborre, og proppen gik under med et blop. Lidt efter kunne jeg lande den lille gedde og afkroge den. Det var nogle fede fisk, vi fangede, bugen var udspilet og fyldt med skaller og aborrer. Kl. 13:30 kom min far og lillebror (Magnus) ud med kage. Derefter døde huggende lidt ud og nogle skiftede plads. Thorbjørn fik dog en lille fed gedde, som blev vist frem til Magnus, og han var rigtigt begejstret for gedden. I et stykke tid havde vi kunne se en gedde under et træ, der var oppe i overfladen og tage skaller. Thorbjørn sagde, at jeg kunne lægge en prop over under træet, det prøvede jeg på, men min aborre hang fast i en lille busk. Min lillebror fik besked om at ligge en prop over under det træ, jeg havde prøvet på forinden. Det resulterede i dagens største gedde på 71cm og cirka 3 kilo. Min lillebror er kun 8 år og må kun fiske med min far, men han glæder sig til at kunne blive medlem i juniorklubben. Det kan nævnes at gedden på 71cm manglede den nederste del af halefinnen. Det kunne være skægt hvis nogen fangede den på en senere tidspunkt!

Tak til alle de juniorledere for gode råd og vejledning og i øvrigt en rigtigt fed geddefiske tur

Knæk og bræk Lukas Petersen

 

Tekst billede 1: Min Gedde på 61cm

Tekst billede 2: Magnus med sin første gedde på 71cm.

Tekst billede 3:Michael med sin gedde på 68 cm.