10.05.2017 17:36 Alder: 218 days

Åen åbner - i regnbuens tegn


Lørdag d. 1. april, mødte 12-14 mand op ved åen.  Kl. 7 var der rundstykker ved P-pladsen i Ejstrup.

De fremmødte var i godt humør, nu var lyset vendt tilbage – og snart kommer også de lange nætter, hvor havørreden er til at komme til.

Men først skulle der fiskes i åen, som ikke var alt for grødefyldt, men som plejer at gemme et par store fisk.

Midt på formiddagen, lykkedes det også for Morten Bertelsen, at overliste en fin regnbueørred på 56 cm og 2,3 kg.

Efter en pause ved bænken, gik Morten, nedstrøms og det varede ikke længe, inden han kom tilbage, og bandede. Han havde lige tabt en stor regnbueørred.  Knuden var gået op, så fisken var stadig i åen.

En anden fisker gik nedstrøms, for at se om det kunne lade sig gøre at få den til at bide igen. Efter ca. 10 kast, bed fisken på wobleren, og lavede vild modstand. Fisken sprang ind i noget gammelt siv, og begyndte at rulle.  Derved fik den rettet en af trekrogene ud, og fik sin frihed……. Forhel…….

Nu skulle wobleren, lige fri af grøden. Og da fiskeren samlede wobleren op, så sad Mortens røde krog sammen med wobleren.  Det var i hvert fald, bevis på at det var samme fisk. Begge fisker mente at regnbuen var omkring 4-5 kg.

Kl. 12 havde Torben, pølserne klar, og præmie for største fisk, faldt på Mortens, da det også var den eneste som var fanget.  Senere på dagen, fangede Morten også en fin blank havørred på 47 cm og 1,2  …… så Mortens sæson er i gang.

 

Knæk & Bræk til alle!