06.11.2017 21:06 Alder: 351 days

Veteranerne lukkede åen


Mandag den 30. oktober var dagen hvor Kolding Sportsfiskerforenings Veteraner lukkede åen, afsluttede dette års fiskeri i Kolding å.
Personligt var jeg der ved 8 tiden, med rundstykker og kaffe, som var ventet.
Efter kaffen var det igen tid til at fiske. Der blev også fanget fisk, alle genudsat, så der blev ikke fremvist nogen fisk.
Ved 10,30 tiden var det tid til at varme grillen op så ringriderne kunne være klar kl. 11,30, som lovet.
Lidt over 11 begyndte folk at indfinde sig på p pladsen i Ejstrup, efter lidt snak og hilsen på hinanden var tiden til at servere pølserne, jeg tror alt det fiskeri har givet god appetit, der blev spist ca. 7 kg. ringriderpølser. På et tidspunkt talte jeg 26 personer.
En stor tak skal der lyde til de fremmødte samt tak for denne sæson.

Flemming
Veteranerne