01.04.2018 19:57 Alder: 136 days

Åen åbner arrangement


Kolding Sportsfiskerforening kunne åbne åen på en pragtfuld 1. april morgen.

Vi var godt en ½ snes seniorer der havde valgt at tilbringe påsesøndag ved åen.

I løbet af formiddagen blev der fanget et par fine regnbueørreder.

Morten Bertelsen fik en på en lille mørk spinner i skoven på det lige stykke opstrøms bækken lige før busken i vandet.

Helge Wøjcik fik sin på den øverste ende af Trudsbrostykket på en lille rød wobler.

Mortens fisk var på 2,5 kg og 60 cm og Helges gydede rogn i lange baner da den blev landet og havde tabt en del i vægt, men kunne holde 2,75 kg og 61 cm.

Så det blev Helge der vandt prisen som var et par fingerhandsker til kolde dage.

Vi kunne slutte arrangementet i høj sol, og ønske hinanden en god fiskesæson.

 

Mvh

Torben Lindholst