31.08.2018 09:56 Alder: 75 days

Havørred på 7,4 kg


Efter en håndfuld næsten resultatløse ture i starten af juli måned, kunne jeg tiltrængt starte ferien i uge 30 med endnu et besøg ved Kolding å. Sæsonen 2018 vil unægteligt blive husket for den ekstreme varme og tørke, aldrig har jeg set den lille å og dal så forpint, hvilket i den grad har sat sit præg på fiskeriet og fiskenes adfærd.

Varmen har presset mange småfisk op pga. de høje temperaturer i fjorden og det lave klare vand har fordret forsigtige og sky ørreder, det hvis man overhovedet har kunne få dem i tale. Med kun et par mindre fisk på tasken, var det endnu en gang disse forhold som ventede mig, da der ikke var en regndråbe, eller et vejrskifte at se i de ualmindeligt lange vejrprognoser.

Forventningerne var skruet helt ned, så det var en stor overraskelse da jeg efter kort til havde en stor fisk til fluen, som desværre stod af. Lidt slået oven på den oplevelse og en god lang pause, genoptog jeg fiskeriet og bevægede mig mod et stræk med udhængende træer, hvor jeg det forgangne år havde gode oplevelser. På en af pladserne kom jeg i tanke om, at jeg på den sidste tur i dagslys havde betragtet standpladsen. Det var tydeligt at pladsen over vinteren havde forandret sig og det oplagte ståsted, var rykket et par meter længere opstrøms. Efter at have kastet vanen tro, lagde jeg et kort kast tværs over åen lidt højre oppe og hentede fluen hjem i nymfegreb. Pludselig mærkede jeg en lille modstand, jeg hverken så, eller hørte noget, trods kort kast og overfladeflue. Jeg stoppede indtagningen og mærkede en fisk forsigtigt trække, så jeg fulgte den med stangen et par sekunder og satte krogen. En god fisk skvulpede i overfladen og gik efterfølgende til bunden. Den var fin og jeg tænkte med det samme, at det var en fin revanchefisk, som hvis jeg var heldig, kunne klemme sig op på måske 3 kilo. Den kørte lidt mærkeligt synes jeg og der var godt med spænd på klingen, men jeg følte, at jeg havde kontrol og tændte ikke for pandelampen. Fisken blev stående og i tilfælde af at den ville nedstrøms gik jeg over et lille tilløb som potentielt kunne volde problemer. Da fisken så trak nedad, pressede jeg den, så den vendte og stille sig på sin plads igen. Kort efter stillede den sig ind ved egen brink og jeg kunne lige akkurat ane den i den lyse nat. Jeg foldede nettet ud og få sekunder efter vendte fisken og kom lige så jeg kunne sætte nettet for, så den gik i. Den var hjemme og turen var reddet!

Da jeg vil løfte fisken op på brinken, troede jeg at nettet havde hægtet sig fast i noget, da det ikke var lige til at løfte. Jeg stak kloen ned for at prøve at befri det. Her går det op for mig at nettet ikke hænger fast, men at fisken er betydeligt større end først antaget! Jeg fik den trukket op i græsset og hvilken fisk, det kunne jeg næsten ikke fatte! Den lille trekrog sad solidt i undermunden på en imponerende hanfisk, som faktisk ikke bekendte kulør før jeg fik tændt pandelampen og lyste på den i græsset. Forløst og med gummiarm begav jeg mig op til bilen, hvor jeg på vægten endnu en gang fik mig en overraskelse over hvor stor fisken faktisk var. 7,4 kg fordelt på 83 cm, det havde jeg alligevel ikke gjort mig forhåbninger om i de forhold.

Vh Daniel Schmidt Brodersen