06.03.2019 08:13 Alder: 82 days

Weekend tur 5-7 april til Enebærodde på Nordfyn


KS´s Intern Forårskonkurrence for seniorer og juniorer.               

Sig ikke nej til denne oplevelse. De sidste mange år har vi været ca. 10-15 mand på turene, men der er plads til flere.  Turen går til Nordfyn, hvor vi skal bo på Martinegaarden. Så vil du prøve noget nyt fiskeri, så tag med, på en natur- og fiskerioplevelse.

Fredag: Vi mødes ved Marielund (Den røde port) kl. 15.45 og kører kl. 16.00. Indkvartering, herefter aftensmad, som er pølser de lux med det hele. 

Lørdag: Fiskeri hele dagen. Kl. 12.30 er der en lækker frokost. Fællesspisning om aftenen kl. 20.00 - traditionen tro hygger vi om madlavningen.

Søndag: Sidste fisk bedømmes kl. 12.00, herefter er der præmieoverrækkelse, oprydning og hjemtransport. Hjemkomst kl. ca. 15.00.                                                                                        Konkurrencen: Vi fisker fra fredag aften til søndag kl. 12.00. Alle fiskearter fanget fra kysten på Nordfyn deltager i konkurrencen. Der er 3 præmier i klassen “Turens flotteste fisk uanset art”. Deltagerpris kr. 300,- for turen inkl. mad.  Der afregnes 40,- for transport direkte til den, du kører med. Drikkevarer sælges i hytten.

Dysten om rødvinspuljen: Alle kan deltage ved at indskyde en flaske rødvin i rødvinspuljen - hvis du er den heldige lystfisker som vinder 1. præmien i kategorien “Turens flotteste fisk uanset art” vinder du oveni også rødvinspuljen på ??? flasker rødvin. (det er selvfølgelig frivilligt om du vil deltage i spillet om rødvin).                                     

Medbring: Sovepose, håndklæde, toiletgrej, en flaske rødvin hvis du vil deltage i Rødvins Cuppen.

Tilmelding Senest 30. marts til Casper Frederiksen freddyblak07(at)gmail.com       

Max. deltagerantal er 20 personer