22.04.2019 17:27 Alder: 29 days

Geddepremiere er flyttet til søndag d. 19. maj.


På generalforsamlingen d. 28. marts 2019 blev disse forslag vedtaget:

Forslag 1: Enstemmigt godkendt Fredningen af Harte-Dons søerne i april ophæves. Ikrafttræden: Straks efter en vedtagelse. Begrundelse: Der kan så fiskes efter andre arter end gedder i april. Dette vil være et godt tiltag for KS og en god mulighed for at beholde det stigende medlemstal. Ingen andre freder i april. Området åbnes mere og mere for alle også i april med trampestier mv. ved Stallerup Søndersø og hele Nørresø lege redskaber i Ferup sø åbent hele året for alle mennesker.

Forslag 2: Enstemmigt godkendt Gedder er fredet i Harte-Donssøerne i perioden 1. april til og med 15. maj. Ikrafttræden: Træder i kraft i 2019. Begrundelse: Pga vores svingende temperatur er gedden ikke altid færdig med at lege når vi skriver 1 maj, derfor bør den rykkes til 15 maj. Dette er også noget mange andre foreninger har gjort for at beskytte gedden noget bedre, og disse klubber har kun positive oplevelser. Flere store fisk giver flere medlemmer i klubben.

Program: Storhytten er udlejet d. 17-18. maj, men fri til brug for geddepremieren søndag d. 19. maj Geddepremieren i Harte-Donssøerne er en gammel tradition i K.S. Det er også en tradition at Fredericia inviteres med til at dyste om vandrepokalen.

Storhytten vil være åben fra 06.00 – 07.00, hvor K.S. vil byde på morgenbrød til de morgenfriske.

Storhytten er åbent igen fra kl. 15.00.

Fiskeriet foregår fra kl. 06.00 til kl. 15.00. Kl.15.30 vil der være præmieoverrækkelse hvor foreningen giver pølser fra grillen og øl og vand kan købes.

Tilmelding er ikke nødvendig. Der vil ikke være indvejning. Hvis man fanger en gedde over mål, tager man et billede af fisken sammen med et målebånd og en seddel der bliver udleveret på dagen (se billede). Kommer man først efter kl. 07.00 hvor Storhytten er lukket, vil der hænge sedler ved døren til Storhytten. Længste fisk vinder uanset vægt. Dette er en metode der bliver brugt med stor succes til andre geddekonkurrencer rund om i landet og som desuden er skånsom for fisken hvis den skal genudsættes. Det er selvfølgelig stadig helt ok at aflive fisken hvis den skal med hjem.