03.06.2019 13:39 Alder: 134 days

Flot og blank havørred på 60 cm. og 2,3 Kg på flue


Det var egentlig en behagelig og lun lørdag aften, og vi var kun to fiskere nede i Ejstrup. Jeg fik derfor hele opstrøms stykke for mig selv, og startede helt oppe ved sammenløbet. Som aftenen skred frem besluttede jeg mig for at skifte over til en større flue, og umiddelbart efter tre til fire kast blev jeg overrasket over et stærkt hug midt ude på åen. Linen blev stram og fisken fast besluttet på at komme fri fra krogen, som begav sig ud i nogle fine spring. Jeg gjorde det kun værre ved at tænde for lampen, så den blev hurtigt slukket igen. Først efter 10 min. fight lykkedes mig at hive en meget flot og blank havørred på 60 cm. og 2,3 Kg. Det tegner på at blive en god sæson. Mvh. Asmir Turkanovic