19.06.2019 22:43 Alder: 169 days

Steens fangst lørdag d. 15. juni


Årets første krabat, 72 cm og en vægt på 4,6 kg, havde jeg en god kamp med lørdag d. 15 juni. På denne herlige morgenstund , gik jeg en lille runde, i de skønne omgivelser, der dækker faunaen i vores lokale å-system. Så tilbage til startstedet, lille pause med en hurtig kop kaffe, så på¨den igen og lige før et af de gode sving, kom der nu en "bølge" opstrøms. En anden lystfisker kom forbi, men han havde travlt og skulle videre men råbte " pøj-pøj ".En ny markering skete i vandet lidt oppe af åen, og jeg gik i en bue noget mere opstrøms, kastede min orm med en klat bly ved over på den anden side, ud for noget siv. Intet skete... Ærligt, jeg har altid været en stor idiot, til det der med fiskeri med bundsnøre. Længere oppe er der en skrænt, hvorfra man har mere overblik over sitiuationen. Jeg har nogle problemer med gigt, så jeg overvejede om man skulle gå helt ned til vandet. Jeg lod smerter være smerter og bevægede mig ned til åen, og her satte jeg en omvendt prop på, med en dybde på 70-80 cm.Første kast lidt før sivene, og så det klassiske havørred-HUG, proppen hopper en, måske to gange op og ned, hvorefter den så dykker hen ind under sivene i et langt træk... Sikke en oplevelse... Med venlig hilsen Steen Thomsen.