09.09.2019 21:50 Alder: 72 days

DM i Havfiskeri 2019


Kolding Sportsfiskerforening deltog søndag den 8. september i DM i Havfiskeri fra Helsingør Havn med fiskeri i Øresund. Arrangementet blev afholdt af Helsinge Sportsfiskerforening samt Bramming Lystfiskerforening. I år var der kun 7 hold af 4 personer tilmeldt konkurrencen så arrangementet kunne for første gang afholdes med deltagelse af een båd. Der blev fanget mange fisk over mindstemålet men ingen torsk der kunne holde konkurrencens mindstemål på denne art, 45 cm. Den største målte 44 cm. Største fisk blev en kuller på 44 cm, fanget af Bent Jensen fra KS. Ud over kuller, blev der fanget sej, hvilling, makrel, sild, knurhane, rødspætte, skrubbe og ising. Kalundborg vandt guld med 748 point, Team Ishøj sølv med 670 point og Kolding vandt bronze med 646 point. Individuel fik Kurt Pedersen fra KS en bronzemedalje.