24.09.2019 21:04 Alder: 19 days

Endelig Efterår


Efter en måneds fravær var det igen tid til at besøge åen og ikke nok med det, var jeg så privilegeret at have en hel uge til rådighed, så der var god tid til at give sig hen, falde ind i en rytme og dyrke et intensivt og koncentreret fiskeri, kun dikteret at naturen. Jeg synes, at efteråret i åen er helt fantastisk. Der er ikke meget, der slår en kølig september morgen, hvor dis har pakket ådalen ind i et tungt tæppe, og duggen ligger over alt som små glinsende perler. Den første aften ved åen var, for årstiden, lun, og minsandten om ikke der også var velkendte ansigter ved bænken, her på sæsonens efterår. Her var som ”altid” god stemning og sommerens oplevelser og fangster evalueredes flittigt. Her skulle ikke lægges ører til længe for at uddrage, at åen indtil nu har fisket under middel, hvis man kan være bekendt at skrive sådan. Der har været mange små fisk, som har været anlæg til meget aktivitet og sjov, hvorimod de lidt ældre og tungere familiemedlemmer har stået dybt under åens brinker, eller ikke været til stede i samme mængde som tidligere… Grundlæggende leverer vores fiskevand og omgivelser unikke oplevelser hvert år, om man så fanger den fisk, man håber på, eller ej, og det er heldigvis også den endegyldige konklusion for de fleste, som investerer tiden langs åen. Der var bud efter fluen på den første aften. To fine fisk kom på land og den ene, 57 cm, er en størrelse jeg ikke har set mange af i år, så en bedre start kunne jeg ikke have ønsket mig. Den efterfølgende aften faldt regnen tungt, og inden jeg rigtigt kom i gang, måtte jeg krybe i ly under taget på det lille skur ved P-pladsen. Der var tilslutning om denne manøvre og hurtigt blomstrede endnu en facet af det oplevelsesrum, som foreningskulturen kan byde på, nemlig røverhistorier over dampende varm kaffe, gyldne dråber i små glas og pibetobak, som var det mosekonen, der bryggede. Der blev ikke fanget fisk denne aften… Dagen efter var åen høj og brun, hvilket satte en stopper for mit fiskeri i de mørke timer. Ingen tvivl om at investeringen bedre betaler sig i dagstimerne, når åen ser sådan ud, også for fluefiskerne. Det eneste det kræver er en anden grejsammensætning og selvfølgelig samme koncentration og tålmodighed, som investeres om natten. Tungere liner og belastede fluer; da fisken ikke har samme orientering i det uklare vand, er det alfa omega at komme ned til fisken. Alt efter mængden af vand i åen bruges regulere synkeliner, men langt hen ad vejen kan man komme med synkende polyleaders i forskellige densiteter. Det vigtigste for mig er, at fluen er forholdsvis tung, så den kan fiske kort efter nedslag. Efter at have monteret ny line og en belastet muddlerflue, skulle der ikke gå meget mere end 15 minutter, før der var bud efter den. Jeg så fisken komme fra modsatte brink med en bølge og kunne med det samme se, at den ikke var lille. Den indhentede fluen, vendte og krogede sig selv, for så at tage et langt udløb ned ad åen, så jeg måtte sætte efter. Jeg indhentede den kort før et stort buskads. Her var åen bred og forholdsvist lavvandet, ideel til landing. Det lykkedes at holde fisken, og kort efter kunne jeg nette den. En stor hunfisk på 75 cm og estimeret 5 kg. Krogen sad yderligt, og qua årstiden og privilegiet i forvejen at have en fisk i tilsvarende størrelse i fryseren, fik den friheden igen. Det er og bliver en fantastisk oplevelse, når forløsning indtræffer og bliver ikke mindre af at gøre den gestus, at slippe fisken fri igen. Jeg fangede yderligere to fine fisk den dag, og de efterfølgende dage bød på flere sjove oplevelser i den varierende vandstand, underlagt kraftige regnbyger, som med jævne mellemrum rullede ind over ådalen. På en af de sidste dage opsøgte jeg med stor forventning en standplads, hvor jeg de foregående dage havde fanget to fine halvmetersfisk. Fluen blev præsenteret efter bedste evne, og den skulle ikke fiske langt, før der blev strammet op. En god fisk ruskede, og knarren på hjulet gav efter. Den var bum-stærk og gik tungt ved bunden med flere korte hidsige udløb. Til sidst gled en smuk, velproportioneret hanfisk i netmaskerne. Fisken var kroget dybt, men det var nu fint, for den var nok kommet på tasken uanset… Med sine 66 cm og 3,2 kg, endnu en fisk i en kategori, som ikke har været i overflod denne sæson. Knæk & Bræk, Daniel Schmidt Brodersen